På vores skole har Fritidsordningen (FO) et overordnet mål om at skabe et trygt og udviklende miljø for alle børn i deres fritid. Gennem en række tilbud, der understøtter børnenes trivsel og udvikling, skaber vi en ramme, hvor leg, bevægelse og socialt samvær er i fokus. Alle aktiviteter i FO’en er frivillige, og børnene har friheden til selv at vælge, hvordan de vil bruge deres tid.
Skolens ansvar: FO’en tilbyder
FO’en fungerer som et fristed for børnene, hvor de kan:
- Finde roen i sig selv
- Nyde rammerne for fri leg, hvor de har mulighed for både tilvalg og fravalg af aktiviteter
- Opleve hygge og tryghed med retten til selv at vælge, hvad de vil deltage i
- ”Hænge ud” og være sammen med kammerater i et uformelt og afslappet miljø
- Udvikle sig gennem leg og relationer, hvor de selv bestemmer, hvad de har lyst til
Trivsel
Trivsel er et centralt fokusområde i FO’en. Her møder børnene nærværende og omsorgsfulde voksne, der skaber trygge rammer og understøtter fællesskabet. Vi har et fælles ansvar for hinandens trivsel, og alle børn oplever at være en del af et større fællesskab. Vi tilgodeser det enkelte barns behov, samtidig med at vi lærer dem at tilsidesætte egne behov for fællesskabets bedste. I FO’en er der også plads til forskellighed, og vi arbejder aktivt på at udvikle inkluderende fællesskaber, hvor alle børn kan føle sig set og hørt. Vores pædagogiske personale guider, sætter grænser og drager omsorg, så børnene kan udvikle deres sociale kompetencer og trives i en positiv og æstetisk ramme.
Bevægelse og leg
Bevægelse og leg spiller en vigtig rolle i FO’en. Vi skaber rammer, der inviterer børn til at udforske glæden ved fysisk aktivitet og kreative udfoldelser, både indenfor og udenfor. Gennem planlagte aktiviteter arbejder vi med børnenes mentale, sproglige og motoriske udvikling, samtidig med at de lærer sociale spilleregler. Vi planlægger aktiviteter, der skaber harmoni mellem krop og sjæl, og som tager højde for årstidernes skiften. Bevægelse anvendes som et pædagogisk værktøj til at styrke børnenes relationer og skabe et stærkt sammenhold.
Forældrenes ansvar
Forældrene spiller en vigtig rolle i FO’ens succes. Vi forventer, at forældrene respekterer barnets behov for selv at vælge aktiviteter og for at kunne slappe af og være sammen med kammeraterne. Hvis barnet har brug for støtte til at vælge aktiviteter, der fremmer deres udvikling, opfordrer vi forældrene til at henvende sig til FO-personalet. Forældrene skal også understøtte de relationer, der opbygges i både skole- og FO-tiden, samarbejde om barnets trivsel og bakke op om de værdier, vi står for. Hvis forældre oplever, at deres eget eller andre børn ikke trives, er vi altid åbne for dialog.
